Take part in a one-to-one session and help us improve the FRA website. It will take about 30 minutes of your time.
YES, I AM INTERESTED NO, I AM NOT INTERESTED
Borgerrettigheder
Artikel 41 - Ret til god forvaltning
a) retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt b) retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham eller hende, under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed c) pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger.
Artikel 41 er baseret på eksistensen af Unionen som et retsfællesskab, der er opstået via den retspraksis, der har stadfæstet god forvaltning som et overordnet retsprincip (se bl.a. Domstolens dom af 31. marts 1992, sag C-255/90 P, Burban, Sml. I, s. 2253, samt dommene afsagt af Retten i Første Instans den 18. september 1995, sag T-167/94, Nölle, Sml. II, s. 2589, og den 9. juli 1999, sag T-231/97, New Europe Consulting m.fl. Sml. II, s. 2403). Retten, som den kommer til udtryk i stk. 1 og 2, følger af retspraksis (Domstolens dom af 15. oktober 1987, sag 222/86, Heylens, Sml. 1987, s. 4097, præmis 15, af 18. oktober 1989, sag 374/87, Orkem, Sml. 1989, s. 3283, og af 21. november 1991, sag C-269/90, TU München, Sml. I, s. 5469; dommene afsagt af Retten i Første Instans den 6. december 1994, sag T-450/93, Lisrestal, Sml. II, s. 1177, og den 18. september 1995, sag T-167/94, Nölle, Sml. II, s. 2589) og er for så vidt angår pligten til at begrunde beslutninger baseret på artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (jf. også retsgrundlaget i artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for vedtagelse af lovgivning, der tilsigter en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning).
Stk. 3 er en gengivelse af den ret, der nu er sikret ved artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Stk. 4 er en gengivelse af den ret, der nu er sikret ved artikel 20, stk. 2, litra d), og artikel 25 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I henhold til chartrets artikel 52, stk. 2, skal disse rettigheder anvendes på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i traktaterne.
Adgangen til effektive retsmidler, der er et vigtigt aspekt ved dette spørgsmål, sikres ved dette charters artikel 47.