Take part in a one-to-one session and help us improve the FRA website. It will take about 30 minutes of your time.
YES, I AM INTERESTED NO, I AM NOT INTERESTED
Ligestilling
Artikel 21 - Ikke-forskelsbehandling
Stk. 1 bygger på artikel 13 i EF-traktaten, nu erstattet af artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 14 i EMK samt artikel 11 i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin for så vidt angår arvemassen. I det omfang det falder sammen med artikel 14 i EMK, anvendes det i overensstemmelse hermed. Der er ikke nogen modstrid eller uforenelighed mellem stk. 1 og artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der har et andet anvendelsesområde og formål: artikel 19 tildeler Unionen beføjelser til at vedtage retsakter, herunder harmonisering af medlemsstaternes love og bestemmelser, og til at bekæmpe visse former for forskelsbehandling, der er angivet udtømmende i denne artikel. Sådan lovgivning kan omfatte de nationale myndigheders indsats (samt forbindelserne mellem privatpersoner), der ligger inden for EU's beføjelser. Til gengæld indeholder artikel 21, stk. 1, ikke hjemmel til at vedtage love mod forskelsbehandling udøvet af medlemsstaterne eller privatpersoner på disse områder, og det indfører heller ikke et omfattende forbud mod forskelsbehandling på disse vidtrækkende områder. I stedet behandler det kun forskelsbehandling fra EU's institutioners og organers side, når de selv udøver beføjelser, de har fået tildelt i henhold til traktaterne, og af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Stk. 1 ændrer således ikke omfanget af de beføjelser, der tildeles i henhold til artikel 19 eller fortolkningen af denne. Stk. 2 svarer til artikel 18, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og skal anvendes i overensstemmelse med denne artikel.