I 2020 skete der både fremskridt og tilbageskridt
i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder 2021
gennemgår de vigtigste udviklinger på området,
og fastslår både, hvad der er opnået, og hvilke
områder der fortsat volder bekymring.
Dette sammendrag fremlægger den vigtigste
information fra FRA’s anden hovedrapport, der er
baseret på agenturets undersøgelse om
grundlæggende rettigheder. I undersøgelsen blev
der indsamlet data fra ca. 35 000 personer om
deres oplevelser, opfattelse og holdninger
vedrørende en række problemstillinger, der på
forskellig vis er omfattet af
menneskerettighederne.
I FRA’s rapport om kunstig intelligens og grundlæggende rettigheder gives der konkrete eksempler på, hvordan virksomheder og offentlige forvaltninger i EU bruger eller forsøger at bruge kunstig intelligens. Dette resumé indeholder hovedresultaterne fra rapporten. Disse kan danne grundlag for EU’s og medlemsstaternes politiske bestræbelser på at regulere brugen af AI-værktøjer i overensstemmelse med menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder.
De nationale menneskerettighedsinstitutioner er en afgørende del af systemet til beskyttelse af menneskerettigheder på nationalt plan. Ved at skabe større bevidsthed, yde rådgivning, overvåge og stille myndighederne til ansvar har de en central rolle med hensyn til at navigere mellem nutidens store menneskerettighedsudfordringer — og tackle både vedvarende problemstillinger som diskrimination og ulighed og nye spørgsmål som f.eks. konsekvenserne af kunstig intelligens og covid-19-pandemien for rettighederne.
Dette sammendrag indeholder de vigtigste
erfaringer fra FRA’s første rapport, der er baseret
på dets spørgeundersøgelse om grundlæggende
rettigheder. I undersøgelsen blev der indsamlet
data fra ca. 35 000 personer om deres erfaringer,
opfattelse og mening vedrørende en række
spørgsmål, der er omfattet af forskellige
menneskerettigheder.
I 2019 skete der både fremgang og tilbagegang med
hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.
FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder 2020
gennemgår den vigtigste udvikling på området,
herunder både de opnåede resultater og områder, der
fortsat giver anledning til bekymring. Publikationen
indeholder FRA’s udtalelser om den væsentligste
udvikling inden for de afdækkede emneområder og et
sammendrag af den dokumentation, der understøtter
disse udtalelser. Det er således en kompakt, men
informativ oversigt over de største udfordringer med
hensyn til grundlæggende rettigheder, som EU og
medlemsstaterne står over for.
Denne folder hjælper grænsevagter og myndigheder med at informere asylansøgere og immigranter om behandlingen af deres fingeraftryk i Eurodac på en forståelig og lettilgængelig måde.
Denne rapport beskriver udvalgte resultater fra FRA’s anden store EU-dækkende undersøgelse af migranter og mindretal (EU-MIDIS II). Den undersøger erfaringerne fra næsten 6 000 personer af afrikansk herkomst i 12 EU-medlemsstater. Resultaterne viser, at snart tyve år efter vedtagelsen af EU’s lovgivning om forbud mod forskelsbehandling møder personer af afrikansk herkomst i EU udbredte og rodfæstede fordomme og udstødelse.
I 2018 skete der både fremgang og tilbagegang med hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder 2019 gennemgår den vigtigste udvikling på området, herunder både de opnåede resultater og områder, der fortsat giver anledning til bekymring. Publikationen indeholder FRA’s udtalelser om den væsentligste udvikling inden for de afdækkede emneområder og et sammendrag af den dokumentation, der understøtter disse udtalelser.
Medlemsstaterne har en udtrykkelig pligt til at fremme anvendelsen af chartret. Dette landespecifikke papir understøtter dette arbejde ved at give eksempler på anvendelsen af chartret og vise, hvordan det tilfører værdi.
Dette resumé beskriver de vigtigste resultater af
FRA’s anden undersøgelse af jødiske samfunds oplevelser
af hadforbrydelser i Den Europæiske Union
— den største undersøgelse af jødiske samfund, der
nogensinde er gennemført internationalt.
Som et meget moderne menneskerettighedskatalog med en masse rettigheder, som
ikke findes i gældende borgerrettighedslovgivning, ser chartret særdeles godt ud
på papiret. De, der er bekendt med de vigtigste principper i EU-retten, kan normalt
hurtigt udtale sig om, at chartret altid er bindende for EU, og for medlemsstaterne
kun når de »gennemfører EU-retten«. Men hvad betyder denne ofte citerede vending
fra chartrets artikel 51 egentlig?
Disse 10 tips er blevet til på baggrund af gode råd og input fra de professionelle kommunikatører og formidlere, som har deltaget i FRA’s ekspertmøder og seminarer i 2017 og 2018.
I 2017 skete der både fremgang og tilbagegang med hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder, Fundamental Rights Report 2018, gennemgår den vigtigste udvikling på området, herunder både de opnåede resultater og områder, der fortsat giver anledning til bekymring.
Den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi fremhæver det øgede behov for
solid beskyttelse af personoplysninger – en ret, der er sikret ved både EU’s og Europarådets instrumenter.
Beskyttelse af denne vigtige rettighed indebærer nye og væsentlige udfordringer, da teknologiske fremskridt
udvider mulighederne for f.eks. overvågning, opfangelse af kommunikation og lagring af data. Denne håndbog
har til formål at give jurister, som ikke er specialister inden for databeskyttelse, kendskab til dette nye
juridiske område.
Civilsamfundsorganisationerne i EU spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme de grundlæggende rettigheder, men det er blevet sværere for dem at gøre det — på grund af
både lovgivningsmæssige og praktiske begrænsninger. Der er udfordringer i alle EU-medlemsstaterne, men den nøjagtige art og omfanget af dem varierer. Data og forskning om
denne problemstilling — herunder sammenlignende forskning — savnes generelt.
FRA’s rapport ser derfor på de forskellige typer og mønstre af udfordringer, som civilsamfundsorganisationer, der arbejder for menneskerettigheder i EU, står over for. Den fremhæver også lovende praksis, som kan modvirke disse bekymrende mønstre.
Med tiltagende trusler i form af terrorisme, internetangreb og sofistikerede grænseoverskridende kriminelle netværk er efterretningstjenesternes arbejde blevet mere påtrængende, komplekst og internationalt. Dette arbejde kan kraftigt forstyrre de grundlæggende rettigheder, især beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred. Selvom den fortsatte teknologiske udvikling potentielt
forværrer risikoen for en sådan forstyrrelse, kan et effektivt tilsyn og effektive retsmidler bremse muligheden for misbrug.
Civilsamfundsorganisationerne i EU spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme de grundlæggende rettigheder, men det er blevet sværere for dem at gøre det — på grund af
både lovgivningsmæssige og praktiske begrænsninger. Der er udfordringer i alle EU-medlemsstaterne, men den nøjagtige art og omfanget af dem varierer. Data og forskning om
denne problemstilling — herunder sammenlignende forskning — savnes generelt.
FRA’s rapport ser derfor på de forskellige typer og mønstre af udfordringer, som civilsamfundsorganisationer, der arbejder for menneskerettigheder i EU, står over for.
På baggrund af at 80 % af romaerne i undersøgelsen lever under deres lands fattigdomsrisikotærskel, at hver tredje roma bor i en bolig uden ledningsvand, at hvert tredje romabarn bor i en husstand, hvor nogen er gået sulten i seng mindst én gang i den foregående måned, og at romabørn halter bagefter ikkeromabørn inden for uddannelse, understreger denne rapport en foruroligende, men uundgåelig realitet, nemlig at Den Europæiske Unions største etniske mindretal fortsat oplever en uacceptabel forskelsbehandling og ulige adgang til livsvigtige tjenester.